Videnscenter for Bevægelseshandicap (VfB) afholdt tirsdag den 10. juni 2008 seminar i Vingstedcentret ved Vejle.
Der var i alt over 140 deltagere fra hele landet, flest fra kommunerne, men også mange organisationsrepræsentanter samt "brugere". Flere private firmaer, som ser et nyt marked åbne sig, var også repræsenteret.
Baggrunden for seminaret samt sammensætning af dagen var følgende:
Der er ny lovgivning på vej fra Velfærdsministeriet i forhold til § 96. Seminaret skal være med til at understøtte videndelingen og muligheden for information og diskussion blandt fagpersoner, brugere og andre interessenter.
VfB har tidligere udgivet bogen ”Hjælpeordningen – en brugerundersøgelse” baseret på kvalitative interviews med hjælpeordningsbrugere, samt rapporten ”Brugerstyret Personlig Assistance” om organiseringerne af hjælpen i Norge og Sverige. Sidstnævnte i samarbejde med Servicestyrelsen.
Rapporten har inspireret det danske lov- og udviklingsarbejde blandt andet på baggrund af de udfordringer, begrænsninger og muligheder, som brugerundersøgelsen viste.
VfB opfatter Independent Living, fleksible hjælpetyper, brugerstyret assistance og udviklingen af samme, også internationalt, som et kerneområde i en social og relationel handicapforståelse og for centrets arbejde. Derfor dette seminar og en samling af landets interessenter.
Seminaret bestod af både oplæg og debat i workshops. VfB har erfaring for stor diskussionslyst vedrørende emnet. Arrangementets målgruppe var fagpersoner på handicapområdet, både fra bo- og aktivitetstilbud, kommunal sagsbehandling og rådgivning, samt for pårørende og personer med handicap, som har eller er på vej til at få personlig hjælp.
Handicaporganisationer og personer med bredere interesse for innovation og udvikling på socialområdet og i velfærdsstaten tilhørte også målgruppen.
Networking blandt andre personer med interesse for emnet, som har været omgæret af et intenst fokus siden BPA-rapportens offentliggørelse, er en oplagt mulighed i forbindelse med seminaret.
På opsamlingsskemaerne gav deltagerne udtryk for stor interesse for et Seminar II, hvor praksis, cases og lov evt. kan diskuteres nærmere - hvor vi kan komme mere i dybden.
Oplæg af Vibeke Melström, send en mail til VfB, hvis linket ønskes tilsendt
Oplæg af Charlotte Poole (PDF fil - åbner i nyt vindue)
Oplæg af Sheila Riddell (PDF fil - åbner i nyt vindue)
Oplæg af Søren Hagen (PDF fil - åbner i nyt vindue)
Oplæg af Jeppe S Kerckhoffs (PDF fil - åbner i nyt vindue)
Opsamling på workshops (PDF fil - åbner i nyt vindue)
Deltagerliste (PDF fil - åbner i nyt vindue)
Revideret program 10. juni 2008 (PDF fil - åbner i nyt vindue)