Send email til VfB
Adgangforalle.dk - Software til oplæsning (Åbner i nyt vindue)
Printervenlig udgave (Åbner i nyt vindue)
Sitemap for vfb.dk
English Information
RSS feeds fra VfB
Videnscenter for Bevægelseshandicap
02_09top3.png
Du er her: Aktiviteter
Om handicapviden og netværk, 2009
Nordic Network on Disability Research

Nordic Network on Disability Researh (NNDR) afholdte sin to-årige internationale konference i april i Danmark. Begivenheden, som trak over 200 forskere fra ca. 20 lande, blev arrangeret af den danske NNDR-bestyrelse. Se mere om begivenheden via link nedenfor.

VfB er repræsenteret i denne bestyrelse, hvis formål det også er at samle kræfterne i de danske miljøer og stimulere til fortsat vidensudvikling og -udveksling mellem de nationale parter. I den forbindelse planlægger bestyrelsen at afholde et seminar for yngre forskere i efteråret 2009, som blandt andet skal lede frem til NNDR’s danske konference i foråret 2010.

For VfB er netværket en guldgrube af viden, og vi formidler ofte temaer, der er opsamlet i denne sammenhæng i vores udgivelser, på vores hjemmeside eller på konferencer for således at foranledige en vis spredning af socialvidenskabelig og humanistisk forskning indenfor handicapområdet. Et ret lille felt i Danmark, som VfB fortsat vil følge og promovere.

Nordisk BPA-projekt?
VfB deltager i en lille gruppe, som vil forsøge at skaffe midler til et fælles nordisk projekt om Borgerstyret Personlig Assistance (BPA). I Danmark har vi allerede haft stor glæde af at kunne følge udviklingerne og erfaringerne i Norge og Sverige, og således vil landene også fremover kunne have glæde af hinanden vidensmæssigt.

Deltagerne fra Sverige og Norge er forskere, der har arbejdet med personlig assistance i årevis, og som brænder for emnet. VfB gør det samme, og derfor har vi sagt ja til at deltage i de indledende møder i forsøget på at skrue et nordisk vidensprojekt sammen på området. Desuden er et sådant netværk en god måde at holde sig ajour med udviklingen af personlig assistance og borgerstyring i de lande, vi ligner mest.

Selv om området har været udsat for ganske megen politisk opmærksomhed de seneste år er det fortsat en lille målgruppe, der har BPA i Danmark. Det samme er tilfældet i Norge. I Sverige er personlig assistance et helt fænomen i sig selv, og nærmest spydspids i en gedigen handicap-revolution.

Det første møde i gruppen viste med stor tydelighed, at BPA er et emne, der fortsat vil udvikle sig, også i flere politiske tiltag. Det er også et område, der kan anskues fra forskellige og mangfoldige vinkler vidensmæssigt, og blandt andet derfor ser VfB meget frem til dette arbejde. Se mere om konceptet borgerstyret assistance på vores dertil indrettede temasektion:

 

BPA - temasektion

NNDR-konference 2. - 4. april 2009

 
Publiceret: 27-08-2009
 
Videnscenter for Bevægelseshandicap, MarselisborgCentret, Bygning 3, 2. sal, P.P. Ørumsgade 11, 8000 Århus C, Tlf: + 45 8949 1270