

Denne udgivelse beskriver de konsekvenser, en kronisk sygdom har for den sygdomsramte og for hele familien.
Forfatter Inge Møllehave har selv levet med kronisk sygdom i mere end 25 år og har tidligere skrevet om fibromyalgi – se link til omtale af udgivelsen nederst på siden.
Ofte er en kronisk sygdom også en usynlig sygdom, og det er derfor ikke altid lige let for omverdenen at forstå, at selvom sygdommen ikke kan ses, kan det stadig gøre ondt.
"Liv tag med livet" kommer rundt om størstedelen af de aspekter, en konisk syg og de pårørende gennemlever. Bogen fortæller, hvor man kan søge råd og hjælp, og hvad man selv helt konkret kan gøre.
Der findes emner som livsværdier, det åndelige, det religiøse og det kreative. Til det mere praktiske om forsikringer og hjælpemidler. I den sidste del af bogen inddrages personlige historier.
Formand for PsykiatriFonden dr.med. Jes Gerlach, har skrevet forordet, og bogen indeholder desuden bidrag fra psykolog Tove Winther Kvist samt sognepræst og forfatter Poul Joachim Stender.
Yderligere læsning:
Omtale af Fibromyalgi – en dysfunktion i centralnervesystemet, af Inge Møllehave
Handicap som krydsfelt, VfB, indeholder et casestudie om fibromyalgi samt en artikel om funktionelle lidelser
Titel: Livtag med livet – en håndrækning til kronisk syge og deres pårørende
Forfatter: Inge Møllehave
Udgiver: Frydenlund
Omfang: 167
ISBN: 978-87-7887-812-0
Bestilling: www.frydenlund.dk