Send email til VfB
Adgangforalle.dk - Software til oplæsning (Åbner i nyt vindue)
Printervenlig udgave (Åbner i nyt vindue)
Sitemap for vfb.dk
English Information
RSS feeds fra VfB
Videnscenter for Bevægelseshandicap
02_09top3.png
Du er her: Omtaler » Pjecer og lovgivning
Det ved vi om – Læringsmiljø og specialpædagogik

Laeringsmiljoe.jpgLP-serien består af en række praksisrettede publikationer, der bibringer viden om og redskaber til at håndtere aktuelle udfordringer i skolens arbejde med læringsmiljøet og LP-modellen (Læringsmiljø og Pædagogisk analyse). Serien er forskningsbaseret og henvender sig til lærere, pædagoger og skoleledere.

Denne konkrete udgivelse handler om, hvad læringsmiljøet betyder for den specialpædagogiske indsats. Når en elev ikke har det ønskede læringsudbytte, har den hidtil traditionelle tænkning været, at så er det eleven, der er noget i vejen med.

LP-modellen - Læringsmiljø og Pædagogisk analyse - er en pædagogisk analysemodel baseret på systemteori og forståelse af læringsmiljøets betydning for elevernes personlige, sociale og faglige udvikling.

Det nye ved LP-modellen er, at man går fra at betragte elevers manglende udvikling fagligt og socialt som et individuelt elevproblem til at se problematikken som led i et systemteoretisk mønster, hvor fokus rettes mod samtlige faktorer i det mønster, som læringsmiljøet udgør.

Det vil sige, at der er sket et skift i retning af, at elever skal betragtes i en relationel kontekst. Eftersom det har vist sig, at det læringsmiljø, eleverne indgår i, har stort betydning for elevernes udbytte af skolen. Der ses samtidig på, hvad dette miljø betyder for den specialpædagogiske indsats.

Publikationen gennemgår de forhold og den viden, der er vigtig for at kunne udnytte LP-modellen fuldt ud. Først gives en introduktion til læringsmiljøet og undervisningens organisering, herunder undervisningsdifferentiering og klasseledelse.

For at give et indblik i, hvilken udvikling såvel almenundervisningen som specialundervisningen og andre specialpædagogiske tiltag har gennemgået, ridses den historiske udvikling op.

Derefter sættes der i resten af udgivelsen fokus på den evidensbaserede viden om relationerne mellem læringsmiljø og specialpædagogik.

Der afsluttes med en litteraturliste, hvor der bl.a. er henvisninger til yderligere litteratur om LP-modellen.

Udover denne udgivelse omhandler LP-serien blandt andet følgende emner: LP-modellen og implementeringsstrategier, Læringsmiljø og læsning, Motivation og mestring, God skoleledelse samt Relationer i skolen

Titel: Det ved vi om – læringsmiljø og specialpædagogik
Forfatter: Niels Egelund
Udgiver: Dafolo
Omfang: 47 sider
ISBN: 978-87-7281-467-4
Bestilling: www.dafolo.dk

Pris: 134,40 kr. ekskl. moms

 
Publiceret: 10-03-2010
 
Tilbage til oversigten
Videnscenter for Bevægelseshandicap, MarselisborgCentret, Bygning 3, 2. sal, P.P. Ørumsgade 11, 8000 Århus C, Tlf: + 45 8949 1270