02_09top3.png
Funksjonshemning - sentrale ideer, modeller og debatter

Funksjonshemming.jpgDenne udgivelse omhandler teoretiske perspektiver, centrale ideer og aktuelle debatter om de forskellige forståelser og paradigmer, der er knyttet til forståelsen af handicap. Den henvender sig især til studerende og lærere med særligt henblik på de sundhedsmæssige og socialfaglige uddannelser.

Bogens første kapitel gør rede for de forskellige modeller, som har indvirket på handicapforståelsen gennem årerne. Den mest almindelige kritik af de forskellige tilgange tages op og diskuteres. Kapitlet afsluttes med at gøre rede for den psyko-emotionelle tilgang til handicap. I VfB-udgivelsen ”Skjulte Sider” (2007) findes en artikel om dette emne. Find link til artiklen nederst på denne side.

Dernæst følger en række kapitler om bl.a. sociale roller, kulturel forståelse, autonomi, normalitet, diskrimination og rehabilitering. Desuden redegøres der for velfærdsstaten og globaliseringen i relation til handicap. Bogen afsluttes med et kapitel om forskning og vidensudvikling, hvor bl.a. de forskellige paradigmer i forhold til handicapforskningen gennemgås.

Udgivelsen giver således en række grundlæggende beskrivelser af de temaer og diskussioner som forskere og teoretikere inden for handicapområdet er optaget af. Der er tillige medtaget praktiske eksempler. For yderligere fordybelse i de forskellige temaer findes en omfattende litteraturliste.

Yderligere læsning:
Artiklen ”De psyko-emotionelle sider af handicap”,  (PDF-fil, åbner i nyt vindue) fra VfB-udgivelsen ”Skjulte Sider” (2007)
VfB-Trilogien: ” "Handicap & Kompleksitet", bestående af ”Skjulte Sider” (2007), ”Handicap som krydsfelt” (2009) og ”Indviklet Udvikling” (2009)

Den norske antologi: "Funksjons-hemming - politikk, hverdagsliv og arbeidsliv", redigeret af professor Jan Tøssebro

Titel: Funksjonshemning – sentrale ideer, modeller og debatter
Forfattere: Alexander Kwesi Kassah og Bente Lilljan Lind Kassah
Udgiver: Fakbokforlaget
Omfang: 236 sider
ISBN: 978-82-450-0825-8
Bestilling: www.faagbokforlaget.no
Pris: 367 n.kr.

 
Publiceret: 01-03-2010
 
Tilbage til oversigten
Videnscenter for Bevægelseshandicap, 8000 Århus C, Tlf: + 45 8949 1270, www.vfb.dk