Susan Tetler og Søren Langager står bag denne antologi i tre dele, der omhandler specialpædagogik set i henholdsvis et inkluderende, et didaktisk og et organisatorisk perspektiv. Hver del indledes med en kort præsentation af de artikler, der indgår.

Artiklerne spænder vidt, fra beskrivelse og analyse af specialpædagogikkens faglige fundament og grundlæggende problemfelter over forskellige konkrete specialpædagogiske indsatsområder til indplacering af specialpædagogikkens organisatoriske former i skolen. Her skal nævnes nogle fokuspunkter fra hver af antologiens tre dele.

Diagnose/ikke-diagnose
Antologiens første del afsluttes med Søren Langagers overordnede perspektiv på specialpædagogikkens faglighed og skolens inklusions- og eksklusionsmekanismer.

Der tages afsæt i undersøgelser, der viser, at grænsen for rummelighed efter mange læreres vurdering har nået sin grænse. Især er det i forhold til elever med særlige sociale behov, at lærerne ikke føler sig fagligt kvalificerede. Søren Langager peger på, at det netop er disse børn, de såkaldte gråzonebørn med kombinationer af socio-emotionelle vanskeligheder og faglige problemer, der er blevet taberne i spillet om de specialpædagogiske ressourcer.

I denne optik er vinderne to andre grupper. Den ene er dem, der går i indskolingen og de første klassetrin, fordi der er så stor uddannelsespolitisk bevågenhed omkring læsefærdigheden. Den anden gruppe er de børn, der har en diagnose.
Mange af dem bydes velkommen i den rummelige klasse, da de medbringer en slags manual for deres vanskeligheder, så lærerne får nogle konkrete retningslinjer at forholde sig til. I modsætning hertil medbringer gråzonebørnene ikke forklaringer på eller manualer til løsning af deres adfærdsmåder og forskellige vanskeligheder.

Dermed bliver de diagnosticerede børn og unge, som tidligere blev karakteriseret som de ekskluderende nu de inkluderede (i større eller mindre grad), mens andre grupper af børn og unge med sammensatte vaskeligheder er i farezonen for mere eller mindre permanent eksklusion.

I et specialpædagogisk perspektiv kommer diagnosen derfor i fokus af flere grunde. Først og fremmest opleves den som et konkret bud på en forklaring for såvel forældre som lærere, pædagoger og andre fagfolk. Desuden udløser en diagnose automatisk ressourcer til særlige indsatser. Og endelig vil en diagnose ofte være knyttet sammen med en beskrivelse af, hvilke pædagogiske tiltag der vil være mest hensigtsmæssige.

Den diagnostiske interesse sammen med hjerneforskningen og den hastige udvikling af scanningsteknologier bliver således en udfordring for måden at forstå og beskrive specialpædagogikkens målgrupper på. Skellet mellem normale og anormale tilstande flytter sig.

Inklusionsbegrebet
Søren Langager runder sin artikel af med nogle betragtninger over, hvad inklusionsbegrebet i virkeligheden dækker over.
Han spørger, om der bag det fælles begreb inklusion gemmer sig to vidt forskellige forståelser af den inkluderende skole.

En vertikal inklusionslogik med et ”oppe-nede”-perspektiv. Hvor alle elever skal finde deres rette plads i systemet. Og en horisontal inklusionslogik med et ”ude-inde”-perspektiv. Hvor de elever, der er uden for, skal inviteres ind i det ligeværdige fællesskab. Altså et nivelleret frem for et hierarkiseret fællesskabsideal.

Der er således mange tendenser i spil, der kan trække i forskellige retninger. Et er den specialpædagogiske faglighed og dens fællesskabsideal, noget andet de politiske aktører uden for skolen samt de lærere i skolen, der mener, at inklusionens grænser allerede er overskredet i praksis.

Et didaktisk teoretisk fundament
I antologiens anden del argumenterer Susan Tetler i artiklen ”Det didaktiske grundlag for en specialpædagogik i et inkluderende perspektiv” for nødvendigheden af at udvikle didaktisk teori på det specialpædagogiske område.

Set i lyset af den dominerende neurologiske vidensudvikling og herskende evidensfokusering efterlyses rum for grundlæggende refleksioner af didaktisk karakter.

Der opridses en mere dialogisk orienteret tilgang, forankret i et fælles læringsmiljø. Det klassiske didaktiske perspektiv foldes ud og inddrager tillige motiv, mål, lærer/elevrelationen samt de sociale relationer imellem eleverne.

I dette bredere didaktiske perspektiv ses undervisningen som en fortløbende proces, der påvirkes og videreudvikles af mødet mellem lærer og elev. Ligesom der fokuseres på en differentieret tilgang med fokus på udvikling af det enkelte barns handlekompetencer.

Set i et inkluderende perspektiv handler de didaktiske udfordringer således om at bryde med den individualiserede undervisningsform og i stedet skabe et læringsrum, hvor elevernes individuelle forudsætninger og behov kan imødekommes inden for rammerne af det almindelige læringsfællesskab.

Den specialpædagogiske indsats
Niels Egelund fokuserer i antologiens tredje del på de stadigt mere flydende grænser mellem, hvad der har karakter af specialundervisning og almindelig undervisning. Der lægges op til en diskussion om, hvad en specialpædagogisk indsats kan og skal.

Det slås fast, at folkeskolelovens krav om undervisningsdifferentiering er et budskab til hele skolen, ikke alene til den enkelte klasse. Der skal være mulighed for, at opsplitningen i andre enheder kan ske inden for klassen og på tværs af klasser.

Dermed er der brug for en skole, hvor undervisningsdifferentiering og elevdifferentiering ved holddannelse ses som fleksible muligheder. Hvor lærerne inden for klassen og på tværs af klasser samarbejder om at skabe de rigtige rammer.

Disse forskellige former for organisering af det pædagogiske arbejde er i denne optik differentieret undervisning, som tager højde for elevers forskelligheder. Specialundervisningsbegrebet reserveres til den lille gruppe af elever, der kræver en kvalitativt helt anderledes undervisning.

Dermed er ikke sagt, at specialpædagogikken som begreb overflødiggøres. Ovennævnte organisering af rummelighedsskabende aktiviteter for hele skolen bygger på specialpædagogisk viden og erfaring.

En moderne definition på specialpædagogik forslås at være en betegnelse for en pædagogisk virksomhed, der sættes ind for at forhindre en udgrænsning af individer eller grupper af individer på grund af disses forskelligheder. Målet er at tage hensyn til og udnytte menneskelige forskelligheder. Dermed er det muligt at skabe en skole, der indretter sig efter børnene – og ikke omvendt. Den rummelige, inkluderende skole - som ikke sorterer efter diagnoser.

Med bredden i antologiens faglige temaer henvender den sig til såvel studerende som faglærere, pædagoger og øvrige med interesse for udvikling af den inkluderende skole. Emner og indfaldsvinkler er mange, og udgivelsen er derfor anbefalelsesværdig som et varieret indblik i specialpædagogikkens fundament og problematikker.

Titel: Specialpædagogik i skolen
Redaktører: Susan Tetler og Søren Langager
Udgiver: Gyldendals lærerbibliotek
Omfang: 407 sider
ISBN 978-87-02-05645-7
Bestilling: www.gyldendal-uddannelse.dk
Pris: 298,80 kr. (online-pris)