Psyken - mellem synapser og samfund

Denne måneds bog forholder sig til samme emne som sidste efterårs VfB-konference nemlig den stigende fokusering på neurovidenskab. Udgivelsen omhandler samtidig en række af de problematikker, som Videnscenter for Bevægelseshandicap tidligere har beskæftiget sig med. Heriblandt begrænsninger ved kun at fokusere på den ene side af en problematik (Skjulte Sider, VfB 2007) og betydningen af forskellige områders indflydelse på hinanden (Krydsfelt, VfB 2009) - find links til de omtalte udgivelser og VfB-konferencens oplæg nederst.

Månedens bog relaterer sig ikke til handicapområdet som sådan – og heller ikke til andre afgrænsede felter for den sags skyld. Bogen handler om den menneskelige psyke set som et produkt af henholdsvis natur/biologi og kultur/samfund. Således drejer det sig ikke om isolerede enheder, men om forskellige felters indgriben i og påvirkning af hinanden.

Med sin tværvidenskabelige og tværfaglige tilgang er udgivelsen derfor relevant for alle, der ønsker at nuancere og videreudvikle deres eget perspektiv – fagligt såvel som menneskeligt. Bogen søger at kombinere adskillige forskelligartede teorier med en ambition om at vise, at mange af disse kan leve side om side.

Introduktion til udgivelsen
Forfatteren er Svend Brinkmann, cand.psych. og professor ved Aalborg Universitet og tillige BA i filosofi. Udgivelsen indledes med et kompakt kapitel, der giver baggrundsviden om selve begrebet psyken, heriblandt den idehistoriske baggrund.

Dernæst fokuseres på fire analytiske niveauer bestående af hjernen, kroppen, samfundet og tingene i kapitel 2-5. Bogens afsluttende kapitel 6 sammenfatter argumenterne og skitserer i forlængelse heraf en ”hybridpsykologi”, der som videnskab er tænkt at skulle kunne rumme både hjernen, kroppen, samfundet og tingene, når psyken udforskes.

Det er således bogens ide, at vi har brug for en række meget forskellige analyseniveauer for at forstå menneskets evner og dispositioner – og dermed forstå vores psyke. Således har psykologien også brug for mere end én forståelsesform og mere end ét erkendelsesniveau. Set i forhold til handicapområdet er denne komplekse tilgang både relevant og interessant.

Den naturvidenskabelige dominans
For at vende tilbage til udgangspunktet og neurovidenskaben. Der tages ikke afstand fra eksempelvis den naturvidenskabelige tilgang som sådan. Tværtimod slås det fast, at både den naturvidenskabelige og den kulturvidenskabelige optik er nødvendig.

Bogen afviser på ingen måde den moderne hjerneforskning, men der sættes spørgsmålstegn ved hjerneforskningens dominans inden for psykologi, psykiatri, kulturvidenskab, etik, teologi – og som vi ligeledes ser inden for handicapområdet jf. sidste efterårs VfB-konference.

Mange har en forestilling om, at psyken er i hjernen eller måske endda er hjernen. Og det er problematisk at konkludere, at psyken er hjernen. En af udgivelsens hovedpointer er netop, at psyken ikke er en ting, men en rækker evner og dispositioner.

På samme måde udgår den aktuelle forståelse af handicap i langt højere grad fra hjernen. Og dette virker ind på praksis, hvor bevægehandicap stadig oftere forstås som hjerneskader og neurologiske funktionsnedsættelser. Det er en gennemgående forestilling om at kunne lokalisere diverse problematikker til hjernen. Og denne forestilling giver sig ikke kun udtryk hos fagfolk, men også hos de berørte borgere.

De naturvidenskabelige måder at begribe psyken på trænger ligeledes ind i måden, vi forstår os selv på. Et neurologisk vokabular vinder frem og påvirker vores mellemmenneskelige relationer og vores selvforståelse. Et eksempel fra bogen beskriver, hvordan en depression snarere beskrives som et lavt serotoninniveau i hjernen end en følelse af tristhed og tomhed (s. 62). Hvis denne tendens overdrives, kan det have negative konsekvenser for vores muligheder for at forstå dybderne af den menneskelige tilværelse.

Det er denne tendens til afgrænsning og reduktionisme, som månedens bog gør op med. Psyken - eller eksempelvis handicap, kan ikke ses som en isoleret enhed. Snarere skal der tænkes i sammenhænge, kontekster, forløb, processer og aktiviteter.

Kropsperspektiver
Når psyken ikke er en ting, men en række evner og dispositioner – til at tænke, føle og handle med, undgås den konklusion, der siger, at psyken er hjernen, idet disse evner ikke meningsfuldt kan tilskrives hjernen. Hjernen tænker ikke, føler ikke og handler ikke. Kun personer, og hvad der agerer som personer, kan meningsfuldt siges at tænke, føle og handle.

Faktisk er selve forsøget på overhovedet at lokalisere psyken problematisk. En mere frugtbar strategi er at undersøge betingelserne for, at de evner, vi kalder psykiske, kan udfolde sig. Hjernen er en sådan betingelse, men det er kroppen også.

Ifølge udgivelsen er vores psyke som en evne til erkendelse af verden uløseligt bundet sammen med vores muligheder for kropslig bevægelse, ageren, handlen og gøren. Derfor er den bevægende og erfarende krop helt central.

Der skitseres fem forskellige måder at anskue kroppen på for at få en fuld forståelse af den (ifølge filosoffen Mark Johnson):

1. Kroppen som biologisk organisme. Kroppen som den studeres af fysiologien og anatomien og helbredes af lægevidenskaben.

2. Den økologiske krop. Her ses kroppen som sammenhængende med sine omgivelser, økologien. Fx er kroppen afhængig af næring og ilt. Desuden kan diverse redskaber og hjælpemidler i dette perspektiv, siges at være en del af vores krop. Kroppen ses ikke som adskilt fra sine omgivelser men som to aspekter af én kontinuerlig proces.

3. Den fænomenologiske krop. Det er vores krop, som vi lever og erfarer den, hvor den er grundlag for vores erfaring af en meningsfuld verden og derved for vores psyke.

4. Den sociale krop. Kroppen som et element i en social verden og ikke bare i en fysisk eller biologisk. Kroppen og dens dispositioner formes af de sociale interaktioner, vi indgår i med andre, lige fra vi fødes, og til vi dør.

5. Den kulturelle krop. Dette kropsperspektiv er tæt relateret til det foregående, men der sættes mere fokus på de kulturelle forskelle, der findes angående passende og upassende måder at gebærde sig kropsligt på. Kroppen er altid og uundgåeligt spundet ind i et netværk af normer angående udseende, størrelse, påklædning, udsmykning og bevægelsesmåder.

I forhold til bevægehandicap kan ovenstående anskuelsesformer måske være medvirkende til en mere nuanceret forståelse af kroppen og de sammenhænge, den påvirkes af og indgår i. Typisk forstås kroppen først og fremmest som biologisk organisme.

Dette er et nyttigt blik til en række formål, fx i forbindelse med en operation. Men det er et utilstrækkeligt perspektiv, når man vil forstå menneskets tilstedeværelse i verden. Her ses samtidig et opgør med skellet mellem det fysiske og det psykiske. Og dermed en åbning for en sammenhæng og vekselvirkning mellem krop og sjæl.

Relationer, processer og sammenhænge
På samme måde som psyken ikke er en ting, er samfundet det heller ikke. Vi kan ikke gå en tur og iagttage samfundet som en genstand. Samfundet er navn for nogle relationer og processer mellem mennesker, som bl.a. opretholdes af sociale praksisser, institutioner og teknologier.

Samfundet og dets praksisser afhænger selv af materielle genstande og teknologier. Ifølge antropologen Bruno Latour kan ting og mennesker ikke adskilles og opstilles som modsætninger. Menneskets liv afhænger af ting og teknologier. Jo større tekniske fremskridt, desto mere blandes ting og mennesker.

Skønt månedens bog overordnet set handler om psyken, handler den lige så meget om, hvordan man undgår reduktionisme. Den argumenterer for, at man ikke bør lede efter en grænse, inden for hvilken psyken kan lokaliseres – og det kan i realiteten være et hvilket som helst, fænomen, begreb eller område, eksempelvis handicap.

Udgivelsen er derfor en opfordring til at være opmærksom, bevidst, refleksiv, kritisk. Og dermed ikke tage de gængse kategorier, definitioner, opdelinger, afgrænsninger og modsætninger for givne. I stedet argumenteres der for, at forskellige perspektiver og niveauer inddrages.

Således er der også tale om en modvægt og et alternativ til den dominerende naturvidenskabelige tilgang, der synes at vinde ind over alt. Perspektivet udvides og nuanceres, når der ikke tænkes i statiske, isolerede enheder. Men derimod i dynamiske forbindelser og processer. Der er en lang række af relationer, kontekster og sammenhænge, der indvirker på menneskelige aktiviteter.

Endelig er også bogens hovedbudskab vigtigt. At der ikke børe være et modsætningsforhold mellem hjerneforskere og kulturantropologer – eller naturvidenskabsfolk og humanister for den sags skyld. Snarere er der tale om udforskning af forskellige sider af samme fænomen. Kun via en tværvidenskabelig, tværfaglig og pluralistisk tilgang er det muligt at formidle et samlet bud på psyken, handicap eller noget helt tredje.

Yderligere læsning:
Skjulte sider (VfB, 2007)
Handicap som krydsfelt (VfB, 2009)
Hvorfor handicap er som spaghetti? - VfB-oplæg
Neuro-entusiasme - VfB-oplæg
Neuroparadigmet 2009 - VfB-konference

Titel: Psyken – mellem synapser og samfund
Forfatter: Svend Brinkmann
Udgiver: Århus Universitetsforlag
Omfang: 170 sider
ISBN: 978 87 7934 387 0
Bestilling: www.unipress.dk
Pris: 198 kr.