Disability Classification in Education – Issues and Perspectives
Professorerne Lani Florian og Margaret J. McLaughlin, henholdsvis University of Aberdeen og University of Maryland, har redigeret en interessant bog om internationale erfaringer med specialundervisning.

Bogens tema er som taget ud af VfB’s trilogi ”Handicap & kompleksitet”, og med hjælp fra en lang række forskere på begge sider af Atlanten stiller de skarpt på de besværligheder, der melder sig, når ”handicap” skal kategoriseres og klassificeres. Og ikke mindst hvilke konsekvenser det har, om man ryger i den ene eller den anden kasse.

Og banen bliver kridtet knivskarpt op allerede i det indledende kapitels første afsnit. Kan grunden til, at antallet af specialundervisningselever er stigende i så mange vestlige lande (og udgifterne hertil ditto) være, at der er noget galt med vores uddannelsessystem?

De to professorer opregner tre bekymringer ved den nuværende situation på specialundervisningsområdet.

1. Specialundervisningen er meget dyr
2. Det er tvivlsomt, om specialundervisning altid er den rette indsats
3. Det er et meget vanskeligt dilemma at afgøre, hvem der er – og ikke er – berettiget til specialundervisning

Her spiller de enkelte landes klassifikationssystemer en væsentlig rolle. Det er disse systemer, der så at sige skal sikre, at hver elev får det rigtige tilbud. Men internationale forskere diskuterer til stadighed, hvor godt disse systemer egentlig virker.

Gennem de enkelte artikler bliver bekymringerne tydelige, og der gives talrige eksempler på, hvordan handicap og betegnelser af elever med behov for specialundervisning skifter mellem de enkelte lande og over tid.

I Schweiz bruger man ikke kategorien ”autisme spektrum forstyrrelser” (ASF) i deres opgørelser af specialundervisningselever. I de tidligere 1990’ere brugte kun Island og Spanien denne betegnelse. I Spanien forsvandt kategorien igen i 2005, mens den ivrigt blev indført i andre lande.

I USA hører 0,2 % af alle skolebørn til i kategorien ASF, mens tallet kun er 0,002 % i Polen og Tyrkiet. Belgien har 343 gange flere elever med fysiske funktionsnedsættelser end Italien. Tallene siger måske derfor mere om de enkelte landes klassifikations- og uddannelsessystemer end om omfanget af børnenes problemer.

Beyond categorial approaches
På den baggrund er der en generel udvikling bort fra at klassificere og kategorisere alene på grund af diagnosen. I stedet må det være kategoriseringer af det enkelte barns funktionsevne og den kontekst barnet undervises i, der må være det interessante. Om barnet nu har cerebral parese, autisme spektrum forstyrrelse eller ADHD er mindre interessant.

Men, påpeger forfatterne, på trods af denne udvikling spiller diagnoserne stadig en central rolle i specialundervisningen, og fører automatisk en række automatiske tiltag og forståelser med sig. Problemet lokaliseres først og fremmest i den enkelte elev og sjældent i uddannelsessystemets organisering og praksis.

Flere forfattere i bogen peger på ICF-CY (International Classification of Functioning, Disability and Health for Children and Youth) som en mulig, om end ikke ideel, vej ud af klassifikationsdilemmaerne. Med ICF-CY arbejdes med et deltagelsesperspektiv, der kan nuancere og præcisere behovet for specialundervisning, styrke den faglige retorik – og ikke mindst opfylde forskernes higen efter internationalt sammenligneligt data.

Forfatterne fremhæver flere store fordele ved brugen af ICF-CY. Den tilvejebringer internationalt sammenligneligt data, som blandt andet kan bruges til at understøtte børn med handicaps ret til uddannelse – ikke mindst i lyset af FN’s handicapkonvention.

ICF-CY understøtter tværfagligt samarbejde og tilvejebringer en mere præcis profil af det enkelte barns handicap, herunder omgivelsernes betydning. Med ICF-CY kan man opfange og registrere forandringer i barnets funktionsevne. Det resulterer (forhåbentlig) i en mere præcis specialpædagogisk intervention.

ICF-CY blev offentliggjort af WHO i 2007 og har endnu til gode at bevise sit værd i praksis – fair nok. Men om det med et trylleslag løser alle kategoriseringsproblemerne på specialundervisningsområdet, er nok overordentligt tvivlsomt.

Og om betydningen af omgivelserne og uddannelsessystemets organisering bliver soleklar, er nok lige så tvivlsomt – ikke mindst set i lyset af den aktuelle ”neuroficering” af specialundervisningsområdet. Men brugt på den rigtige måde kan det uden tvivl være et skridt i den rigtige retning.

Bogen efterlader læseren uden tydelige svar på dens indledende spørgsmål. I stedet slår den fast, at der må ske noget med måden vi kategoriserer børn med behov for specialundervisning på, hvis vi nogensinde skal blive i stand til at give fornuftige, internationale svar.

Læs mere om VfB’s trilogi ”Handicap & kompleksitet” i udgivelserne:

• Skjulte sider – mod en bredere handicapforståelse
• Handicap som krydsfelt
• Indviklet udvikling – børn og unge med komplekse bevægehandicap

Titel: Disability Classification in Education. Issues and Perspectives
Redaktører: Lani Florian & Margaret J. McLaughlin
Udgiver: Corwin Press
Omfang: 278 sider
ISBN 978-1-4129-3877-8
Bestilling: www.corwinpress.com

Pris: $ 36,95