Young Disabled People. Aspirations, Choices and Constraints

På handicapområdet i Danmark har vi den seneste tid haft fokus på overgange, herunder overgange mellem uddannelse og arbejdsmarked. Det har de også i England, hvor Sonali Shah fra universitetet i Leeds gennem de seneste år har forsket i unge menneskers erfaringer med uddannelses- og karrierevalg. Det er der kommet en anbefalelsesværdig bog ud af, Young Disabled People. Aspirations, Choices and Constraints.

I Danmark beskæftiger Servicestyrelsen sig aktuelt med temaet ”børn og unge med indflydelse” og har i den forbindelse udgivet en række materialer, blandt andet en guide til unge om at træffe uddannelses- og erhvervsrelaterede valg. Se link til materialet nederst. Guides er gode til at skabe overblik og retning i det, man gerne vil. Man har en drøm om et bestemt job, skaffer sig viden om mulighederne, afklarer behovet for støtte, får støtten og vupti, så har du et job. Bare det var så enkelt. Sonali Shah prøver med udgangspunkt i de unges egne oplevelser at indfange, hvorfor det desværre ikke altid går sådan.

Udgangspunktet for bogen er, at der i mange lande efterhånden er konsensus om, at unge med handicap skal inddrages i og have indflydelse på deres uddannelses- og karrierevalg. Ligesom alle andre unge. At det måske ikke fungerer i praksis er anden sag. Hvad vi ikke ved så meget om er, hvad det er, der bestemmer de unges valg. Er der i det hele taget et valg? Hvad er det for relationer, initiativer og sociale strukturer, der afgør, i hvilken grad de unges ønsker bliver en succes eller en fiasko?

Derfor har Sonali Shah opsøgt 33 unge med fysiske handicaps mellem 13 og 25 år fordelt på 3 specialskoler/-uddannelsesinstitutioner og 4 almene skoler/uddannelsesinstitutioner for at belyse alle de faktorer – synlige som usynlige – der former den unges rejse fra karrieredrøm til virkelighed.

I princippet er der ingen mennesker – handicappede eller ej – der træffer beslutninger i et vakuum, isoleret fra påvirkninger udefra. Alle påvirkes af venner og familier, forventninger, normer, lovgivning, optagelseskriterier, økonomi, transportmuligheder og så videre. Problemet opstår, når disse påvirkninger rammer unge med handicap ekstra hårdt. Og det gør de ifølge Shah. Englænderne har aldrig været blege for at tage ordene diskrimination og undertrykkelse i deres mund, og ordene ”disabling structures in education and society” bliver brugt mange gange gennem bogen.

Et eksempel er de mange uddannelses- og erhvervsvejledere, der arbejder ud fra, at det er den unges funktionsnedsættelser og ikke den manglende tilgængelighed eller manglende støtte, der er problemet. Den slags harmonerer meget dårligt med det sociale handicapbegreb i engelske handicapkredse. Ligesom det i øvrigt vil harmonere dårligt med handicapforståelsen i den officielle danske handicappolitik. I Shah’s perspektiv handler denne vejledning ligeså meget om at rådgive uddannelsesinstitutioner og arbejdsgivere, som det handler om at vejlede den unge.

Ud fra den præmis at vores valg påvirkes af vores omgivelser, må det således også have indflydelse på unges uddannelse og karriere, hvorvidt de går i specialskole eller almenskole. Og det har det på flere måder også. Forskellige uddannelsesinstitutioner – formelt og uformelt – skaber forskellige mulighedsbetingelser.

Politiske initiativer mellem 2001 og 2006 i England har ført til, at flere børn og unge med handicap uddannes i almene skoler sammenlignet med tidligere. I hele Shah’s diskussion af fordele og ulemper ved henholdsvis special- og almenskoler, kommer hun i den forbindelse flygtigt ind på de seneste års britiske debat om inklusion. For hvornår er inklusion et gode, der ligestiller unge med og uden handicap, og hvornår er det en undskyldning for ikke at iværksætte skræddersyede (og dyrere!) specialtilbud? I England er flere og flere begyndt at pege på det sidste, men ikke Shah.

Helt i tråd med de kritiske disability studies, som er karakteristisk for forskermiljøet i og omkring universitet i Leeds, peger hun på de mange barrierer, unge med handicap må kæmpe imod for at kunne nyde samme muligheder som alle andre unge. Blandt andet taler hun om ”uddannelsesmarkedet”, hvor skoler og uddannelsesinstitutioner konkurrerer om de dygtigste unge for at sikre, at flest mulige gennemfører studierne hurtigst muligt med højst mulige karaktergennemsnit. I det game fremstår unge med handicap lidet attraktive.

Tilsvarende peger hun yderligere på en lang række diskriminerende faktorer, heriblandt udbuddet af fag, mulighederne for studiejobs og praktikpladser, tilgængelighed og støttemuligheder. Samtidig fremhæver hun det pudsige resultat, at unge på specialskoler har en tendens til at ville arbejde på social- og sundhedsområdet. For unge på almenskoler går interesserne i højere grad i retning af undervisnings- og sportsrelaterede karrierer.

Selv ikke forældrene går helt fri. Et helt afsnit i bogen er viet til, hvordan familien former de unges drømme og valg. Shah fremhæver, at ”den medicinske tænkning” (den sociale handicapforståelses diametrale modsætning ifølge en stor del af engelske handicapkredse) virker bag om ryggen på forældrene. De ser ikke, at problemet er samfundet og ikke funktionsnedsættelserne. Derfor har de ikke samme forventninger og stiller ikke samme krav til uddannelse og karriere – hverken overfor den unge, uddannelsesinstitutioner eller erhvervsliv. Nogle bliver overbeskyttende og fratager dermed deres børn en lang række muligheder. For Shah et udtryk for internaliseret diskrimination, der virker indefra og ud.

Alt i alt handler Young Disabled People om at henlede alles opmærksomhed på, hvordan de influerer på de unges vej gennem uddannelsessystemet og ind i arbejdslivet. Alle ønsker formentlig at gøre deres bedste til at hjælpe de unge på rette vej, men i den proces ønsker Shah at fremme opmærksomheden og selvrefleksionen hos den enkelte fagperson, ven, familiemedlem eller hvem der ellers måtte krydse den unges vej.

Hvor prøver vi at styre den unge hen? Hvorfor? Hvad er vi (forældre, fagpersoner m.m.) selv styret af? Accepterer vi blot de barrierer, der måtte være for den unges drømme uden at udfordre eventuelle barrierer? Eller hvad værre er, skaber vi måske selv barrierer, alt imens vi i vores selvforståelse bygger broer?

Det må vi diskutere – indbyrdes men især med de unge selv. For Shah’s studier viser, at de unge udmærket er i stand til at forme deres drømme efter realiteterne, og afstanden mellem hvad forældrene tror unge tænker, og hvad de rent faktisk tænker, er meget større end vi (voksne) tror. Desto vigtigere er det at inddrage unge med handicap og ikke nedbryde de ønsker til uddannelse og karriere, som de måtte have. Det, der skal nedbrydes, er alle de (diskriminerende) barrierer, som stiller sig i vejen. Hvis vi ellers kan se skoven for bare træer.

Læs mere om Servicestyrelsens tema "Børn og unge med indflydelse".


Titel: Young Disabled People. Aspirations, Choices and Constraints
Forfatter: Sonali Shah
Udgiver: Ashgate
ISBN: 978-0-7546-7422-1
Omfang: 132 sider
Bestilling: www.ashgate.com
Pris: £40 + forsendelse