Barnet bag diagnosen

Denne udgivelse indgår i serien Specialpædagogik i tiden, som sætter fokus på specialpædagogikkens vilkår og søger at afspejle fagområdets teorier og deres udmøntning i praksis.

Barnet bag diagnosen sætter spørgsmålstegn ved den stadig mere omsiggribende brug af diagnoser i folkeskolen. Bogen beskriver baggrund, indhold og behandlingstiltag for nogle af de hyppigst forekommende diagnoser.

Denne udvikling forløber parallelt med specialpædagogikkens opgør med opfattelsen af, at afvigelse udelukkende er et resultat af individuelle vanskeligheder. Fokus rettes snarere mod de omgivelser, som det enkelte barn er en del af, ud fra den opfattelse, at problemer må forstås som opstået i mødet mellem barnets og dets omgivelser.

En sådan modsigelsesfuld udvikling rejser en række spørgsmål i forhold til den specialpædagogiske praksis og en fordring om evnen til at forholde sig kritisk og reflekteret til den hyppige brug af diagnoser og deres betydning for det specialpædagogiske arbejde. Trods intentionen om at afskaffe kategorier synes det modsatte at være tilfældet. Nu optræder nye diagnoser med navn som kategorier.

I udgivelsens første kapitel peges på den historiske udvikling, der har ført til, at folkeskolen har accepteret et stigende antal elever med diagnoser. Efterfølgende forsøges i kapitel to, ud fra en kritisk tilgang, at gennemgå en række af de meste anvendte diagnoser på elever i folkeskolen.

Dernæst peges i kapitel tre på nogle af de interesser, der kan ligge bag den stadige stigning i anvendelsen af diagnoser. Fjerde kapitel tager udgangspunkt i et social-psykologisk orienteret perspektiv med henblik på at nuancere forståelsen af årsager til diagnoserne ved at betragte barnet bag diagnosen. Endelig ser kapitel fem på muligheder og begrænsninger i skolens fokus på barnets hverdagsliv.

Den stigende diagnosticering
Psykiatrien retter grundlæggende sin udredning mod individets afvigelse i relation til normaliteten og forklarer afvigelsen med henvisning til diagnosen. Med et sådan blik ses overvejende elever med vanskeligheder frem for elever i vanskeligheder.

Forklaringen rettes mod noget inde i barnet. En psykiatrisk diagnose er en umiddelbar måde at få klassificeret og navngivet en problemstilling og dermed en officiel anerkendelse af en lidelse med efterfølgende mulighed for en evt. behandling.

Diagnoser til elever i skolen er en stærkt stigende tendens, måske fordi diagnoserne kan tilbyde et svar eller en forklaring på mange års diskussion om vanskelige elever.

Psykiatriens fokus på diagnoser har gjort det muligt at forstå og forklare elevernes problemer på en måde, som flertallet tilsyneladende kan acceptere, nemlig ved at flytte problemstillingens fokus fra forældre-barn-relationer, relationer elever imellem, lærer-elev-relationer til et problem inde i elevens eget hoved.

Rækken af aktører, der medvirker til at opretholde et stigende diagnosemarkedet, omfatter blandt andet lærere, psykologer, forældre, elever, foreninger, psykiatere og ikke mindst medicinalindustrien.

Et social-psykologisk perspektiv
I udgivelsen peges på en anden mulig tilgang til diagnoseproblematikken. Hvor den overvejende del af diagnoseramte elevers problematikker ikke skal findes inde i elevens hoved, men i de relationer og samfundsmæssige betingelser, der er knyttet til barnets hverdagsliv.

Symptomer kan ses i sammenhæng med og uadskilleligt fra den psykosociale virkelighed, hvor symptomerne optræder. En sådan social-psykologisk orienteret forståelse kan bidrage til at brede perspektivet ud og inddrage en forståelse af forskellige symptomer som en del af den sociale verden, barnet befinder sig i.

Der tages udgangspunkt i Maslows behovsteori og argumenteres for, at hvis ikke de grundlæggende fysiologiske behov som bl.a. mad, drikke og hvile er dækket, kan det resultere i udviklingsforstyrrelser og psykiske lidelser. Maslows behovshierarki kobles desuden med sociologen Joachim Israels tese om, at vi skabes i og med vores sociale relationer.

Hverdagslivets betydning
Der stilles skarpt på elevernes hverdagsliv. Det er med andre ord ikke ligegyldigt, hvordan vi lever vores hverdagsliv – hvad vi spiser, måden vi er sammen på, hvad vi er sammen om, og hvad vi gør. Alt indvirker på vores personlige og sociale udvikling. Dermed opnås et mere nuanceret billede af de problematikker, der kan forårsage vanskeligheder.

At rette fokus på elevernes hverdagsliv indebærer samtidig en inddragelse af forældres rolle og den betydning, den har for elevens udvikling. Såvel livet i hjemmet som livet i skolen er en del af barnets hverdagsliv, og som sådan har begge stor indflydelse på barnets udvikling.

I løbet af en periode på cirka fem år har forfatteren Ib Hedegaard Larsen foretaget en række samtaler med elever om deres hverdagsliv herunder kostvaner. Derudover peger han på forskellige forsøg med eksempelvis at fjerne sukkeret fra børn og unges daglige kost og efterfølgende markante positive forandringer i opførsel, energiniveau og koncentration.

Han konkluderer bl.a., at eftersom der kan være en sammenhæng mellem kost og adfærd, bør kosten hos et barn, der ikke trives, afdækkes, inden det påtænkes at medicinere. Ligesom samarbejdet med forældrene må omfatte betydningen af deres omsorg for barnet lige fra søvn, kost, fritidsliv til engagement i skolens arbejde.

Fokus flyttes fra en problematik med barnet i centrum til barnets opvækstvilkår og dets familiære og øvrige sociale relationer. En diagnose kan lige så vel være et symptom på dårlige opvækstvilkår og sociale livsbetingelser. Barnets succes i skolen afhænger af et velfungerende hverdagsliv.

Diagnoseproblematikken
Hvor stor betydning man tillægger kosten og hverdagsliv i forhold til adfærd vil være varierende. Det væsentlige er, at Ib Hedegaard Larsen taler for at flytte fokus fra medicinering til barnets psykologiske og sociale opvækstvilkår.

Som afdelingsleder ved en specialklasserække for børn ligger det ham tydeligt på sinde bl.a. at få ansvaret tilbage til forældrene. Han ser diagnoserne som en udvej for barnet og forældrene, der gør begge parter ansvarsfrie, og lader skolesystemet står tilbage med ansvaret for den rette undervisning til netop den diagnose.

Det kan således konkluderes, at Barnet bag diagnosen er ét bud på en forståelse af, hvad der i skolen skaber problemer med bl.a. urolige og ukoncentrerede børn. Der vil følgelig være en række forhold, forklaringer og problematikker, der ikke er medtaget. Som eksempel skal blot nævnes nedslidte folkeskoler, utidssvarende udstyr og inventar samt høje klassekvotienter.

Udgivelsens styrke er dens kritiske holdning til den stigende diagnosticering og buddet på et bredere perspektiv, der inddrager flere komponenter. Set i et sådan perspektiv er det ikke barnet, der er sygt, men de livsbetingelser, det er en del af. Der er tale om en række faktorer, der gensidigt indvirker på hinanden – og som ikke kan reduceres til afgrænsede kategorier og ensartede størrelser.

Udgivelsen henvender sig primært til lærerstuderende, lærere, skoleledere, personale ved PPR – samt andre med interesse for og relation til specialpædagogik og diagnoseproblematikken. Og diskussionen om den hyppige brug af diagnoser og deres betydning for det specialpædagogiske arbejde bliver ikke mindre aktuelt af, at den ny læreruddannelse nu tilbyder specialpædagogik som linjefag.

Titel: Barnet bag diagnosen
Forfatter: Ib Hedegaard Larsen
Udgiver: Dafolo
ISBN: 978-87-7281-370-7
Omfang:256 sider
Bestilling: www.dafolo-online.dk
Pris: DKK 158,40 ekskl. moms