Send email til VfB
Adgangforalle.dk - Software til oplæsning (Åbner i nyt vindue)
Printervenlig udgave (Åbner i nyt vindue)
Sitemap for vfb.dk
English Information
RSS feeds fra VfB
Videnscenter for Bevægelseshandicap
02_09top3.png
Du er her: Nyheder

Billede_nyheder2.jpg

 

På disse sider findes nyheder med relevans for handicapområdet


 

National overvågning af FN’s handicapkonvention
Det bliver Institut for Menneskerettigheder, der skal overvåge implementeringen og fortolkningen af FNs handicapkonvention i Danmark.

Konventionens artikel 33, stk. 2, slår fast, at der skal være en national instans, der overvåger, beskytter og fremmer konventionens gennemførelse. Siden FN konventionen trådte i kraft i august 2009, har det været afventet, hvor overvågningsfunktionen skulle placeres.

Placering af opgaven i Institut for Menneskerettigheder vil betyde ændringer for Center for Ligebehandling af Handicappede og Det Centrale Handicapråd.

Socialministeriet har meddelt, at Satspuljepartierne har givet tilslutning til, at cirka halvdelen af medarbejderne i Center for Ligebehandling overføres til Institut for Menneskerettigheder.

Den tilbageværende del af Center for Ligebehandling af Handicappede bliver omdannet til et nyt selvstændigt sekretariat for Det Centrale Handicapråd. Sekretariatet skal have form af selvejende institution under Socialministeriet.

Der går derfor en proces i gang med udredning af opgaver og placering af medarbejdere i dialog mellem Center for Ligebehandling af Handicappede, Institut for Menneskerettigheder og Socialministeriet.

Det er intentionen, at den nye struktur skal træde i kraft 1. januar 2011.
 
Publiceret: 10-06-2010
 
Videnscenter for Bevægelseshandicap, MarselisborgCentret, Bygning 3, 2. sal, P.P. Ørumsgade 11, 8000 Århus C, Tlf: + 45 8949 1270