Send email til VfB
Adgangforalle.dk - Software til oplæsning (Åbner i nyt vindue)
Printervenlig udgave (Åbner i nyt vindue)
Sitemap for vfb.dk
English Information
RSS feeds fra VfB
Videnscenter for Bevægelseshandicap
02_09top3.png
Du er her: Netværk

Netværk for Bevægelseshandicap


To nye netværk

Siden 2004 har Videnscenter for Bevægelseshandicap været sekretariat for et landsdækkende Netværk for Bevægelseshandicap bestående af de daværende amtslige specialkonsulenter. For specialkonsulenterne har netværket spillet en afgørende rolle som forum for videndeling og erfaringsudveksling.
 
I forbindelse med strukturreformen nedlagde netværket sig selv med henblik på at lade de gode erfaringer fra det konstruktive samspil genopstå i en ny konstellation.

På den baggrund krystalliserer der sig ikke blot ét, men to nye netværk i slutningen af 2007 – et netværk for børne-/ungeområdet og ét for voksenområdet.

De nye Netværk for Bevægelseshandicap henvender sig til den tværfaglige gruppe af personer, der arbejder for at bedre vilkårene for mennesker med bevægelseshandicap – særligt med fokus på det sociale område og undervisningsområdet.
 
Medlemmerne kommer fortrinsvis fra handicaporganisationer, kommunale forvaltninger, handicaptilbud samt forskellige formidlings- og rådgivningsorganisationer.
 

Tværorganisatorisk læringsrum

Hensigten med netværkene er at opbygge et forum for videndeling og erfaringsudveksling mellem personer, der alle har fingeren på pulsen i forhold til handicapområdets problemstillinger og løsningsmuligheder.
 
Det er netværkets sigte at lade forskellige perspektiver og funktioner mødes med henblik på at udvikle et berigende og nytænkende læringsrum. Det skal med andre ord være fagligt udfordrende og inspirere til at se sit virke med andre øjne.

Med netværket kan deltagerne opbygge nye faglige kompetencer og en landsdækkende kontaktflade, som man vil kunne drage stor nytte af i sit daglige arbejde. Netværket er yderligere en vigtig kilde til at holde sig ajour med handicapområdets udvikling – ikke mindst gennem en direkte kontakt med faglige eksperter og aktører fra de danske handicaporganisationer.
 

3-årigt projekt

Overordnet fungerer netværket således som katalysator for kvalitetsudvikling, innovation og kompetent service på handicapområdet, der i sidste ende selvfølgelig kommer borgerne til gode.
 
Det er en markedsplads for gode ideer og gensidig inspiration på tværs af handicapområdets organisationer, samt et unikt forum hvor professionel og brugerdrevet innovation går hånd i hånd.

Netværk for Bevægelseshandicap er organiseret som et 3-årigt projekt under overordnet ledelse af Videnscenter for Bevægelseshandicap og løber frem til 2010. I samarbejde med repræsentanter for netværkene planlægger og afholder vi to årlige netværksmøder for hvert af netværkene rundt omkring i landet.




Videnscenter for Bevægelseshandicap, MarselisborgCentret, Bygning 3, 2. sal, P.P. Ørumsgade 11, 8000 Århus C, Tlf: + 45 8949 1270