Funksjonshemming
- politikk, hverdagsliv og arbeidsliv

Intro
Ud fra et samfundsvidenskabeligt perspektiv giver denne norske antologi et indblik i den aktuelle norske forskning inden for handicapområdet. Meget af denne forskning indvirker direkte på såvel politiske beslutninger som praksis, hvilket gør udgivelsen bredt anvendelig og relevant.

Udgivelsen, der er redigeret af professor Jan Tøssebro, består af fire dele:

I Politik, forståelse og definitioner
II Arbejdsliv og marginalisering
III Familie, opvækst og systemet
IV Hjælpemidler og hverdagsliv

Forståelser af handicap
Et gennemgående tema bogen igennem er forståelsen af handicap. Det slås fast, at dette emne har været diskuteret længe og ofte, men at det ikke desto mindre er vigtigt i forhold til såvel forskning som politik inden for området.

Der skitseres en udvikling fra den medicinske model og dens individ- og sygdomsrelaterede forståelse af handicap. Over den sociale model med fokus på ekskluderende samfundsmæssige faktorer. Til den nordiske relationelle model hvor handicap ses som et samspil mellem individ og omgivelser – med vægt på betydningen af tilgængelighed, inklusion og ligebehandling.

I udgivelsens kapitel 3 ”Meningsbrytninger i begrepet ”Funksjonshemming” af Marianne Hedlund inddrages nogle kritikpunkter i forhold til den relationelle forståelse. Dels er forståelsen kritiseret for at være for abstrakt og for generel til at spille nogen praktisk rolle for udformningen af velfærdspolitikken.

Der peges på, at der er for få konkrete principper og retningslinjer. Det fremgår ofte ikke klart, hvem som tilhører målgruppen for tiltag og reguleringer. Og dermed bliver det også vanskeligt at finde ud af, hvem der kan benytte sig af de specielle rettigheder. For mange tvetydigheder giver ligeledes mulighed for ansvarsfraskrivelse.

En anden kritik er, at det ikke tydeliggøres og konkretiseres, hvilke barrierer, det er, der udelukker mennesker med handicap fra at deltage. De samfundsmæssige faktorer bliver nogle gange uklare og vage, ligesom de samfundsmæssige krav også bliver upræcise og situationsbestemte.

Artiklen peger på, at det derfor ofte er den medicinske forståelse, der bliver den dominerende. Da denne tilgang lettere begrænser og indkredser eksempelvis hvilke ordninger mennesker med handicap kan benytte. Åbne beskrivelser af handicap overlader mere til skønsmæssige og subjektive vurderinger.

Der er på ingen måde tale om et forsvar for den medicinske tilgang, men det er en påpegning af, at den relationelle model og ikke mindst de definitioner og begreber, der er knyttet dertil, kan være vanskelige at kombinere med en politisk virkelighed, der kræver klarhed, struktur og sammenlignelighed.

Artiklen afslutter med at konkludere, at der er ændringer på vej i nogle af de norske politiske tiltag i forhold til mennesker med handicap, men meget er forsat afhængigt af den individuelle og medicinske forståelse af handicap.

Afgrænsninger af handicap
Forståelserne af handicap følges i en anden artikel op af definitioner af handicap, ”Definisjoner av funksjonshemming i empirisk forskning” af Thomas Hugaas Molden og Jan Tøssebro. Det drejer sig i denne sammenhæng om at definere og afgrænse handicap i spørgeskemaundersøgelser.

Udgangspunktet er, at den empiriske forskning er blevet kritiseret for at benytte en medicinsk orienteret og dermed politisk utidssvarende måde at spørge på. Og således er forskningen ikke fulgt med udviklingen i forståelsen af handicap som skitseret ovenfor.

Ideelt set burde afgrænsning af et forskningsprojekt reflektere disse ændringer i forståelse. Men ifølge artiklen er der flere problemer knyttet dertil. For det første indebærer designet af en spørgeskemaundersøgelse, at målgruppen skal afgrænses. Og det er ikke så ligetil, når den overordnede forståelse peger på relationer og omgivelser. Da er det straks mindre problematisk at afgrænse en gruppe af individer med udgangspunkt i den medicinske model.

En anden problematik er, at der i såvel den sociale som den relationelle model er indbygget en forståelse af, at mennesker med handicap møder barrierer, som medfører ulemper og vanskeligheder i hverdagen. Men i undersøgelser hvor de centrale spørgsmål omhandler, hvordan mennesker med handicap eksempelvis klarer sig på arbejdsmarkedet, er de negative effekter allerede via forståelsen og pr. definition lagt ind i begrebet.

Disse problematikker medtages i udgivelsen ikke for at tage afstand fra drejningen mod omgivelserne i forståelsen af handicap. Tværtimod. Men det kræver en diskussion i forhold til den aktuelle forskning. En løsning kunne være først at afgrænse målgruppen siden at undersøge, i hvilken grad mennesker med handicap møder barrierer i omgivelserne.

Definitioner af handicap
Uenigheden om, hvordan handicap bedst defineres, er stor. Ligeså gælder det for spørgsmålet om, hvordan for brede eller for smalle definitioner undgås. Formålet med artiklen er imidlertid heller ikke at komme frem til den mest egnede definition, men at vise konsekvenserne af forskellige operationaliseringer, så man kan blive mere bevidst om sine forskningsmæssige valg.

I forhold til forskellige definitioner af handicap henviser artiklen til Lars Grönvik, Uppsala Universitet. Han opererer med fem grupperinger:

1) Den subjektive

2) Den administrative

3) Den funktionelle

4) Den relationelle 

5) Den sociale

I ”Handicap som krydsfelt” (VfB 2009) findes artiklen ”Dansen om definitionerne”, der omhandler Grönviks forskning og bl.a. gør nærmere rede for de forskellige definitioner. Find link til udgivelse og artiklen nederst på denne side.

Problematikkerne omkring de to sidstnævnte definitioner, er allerede beskrevet, og artiklen koncentrerer sig derfor om de tre første. Ud fra gennemgangen af de forskellige operationelle definitioner af funktionsnedsættelser i aktuelle undersøgelser ses det, at ikke kun afgrænsningen bliver forskellig.

Afhængig af om der arbejdes ud fra den subjektive, den administrative eller den funktionelle funktion viser der sig betydelige forskelle i andelen af befolkningen, der betegnes som havende en funktionsnedsættelse. En oversigt viser således en variation fra 8% til 20% alt afhængig af den konkrete afgrænsning som foretages i den enkelte undersøgelse. Overordnet set giver den subjektive definition den højeste andel, men det er så igen afhængigt af, hvilke kriterier der medtages under denne definition.

I lighed med Grönvik konkluderer artiklen, at det ikke er muligt at svare på, hvilken definition, der er bedst. Svaret vil i nogen grad variere med formålet med undersøgelsen. Og svaret vil aldrig kunne blive entydigt, netop fordi enhver afgrænsning konstruerer et skel, som der måske ikke er reel dækning for i praksis.

Trods vanskelighederne ved at definere handicap i eksempelvis spørgeundersøgelser pointerer artiklens forfattere, at det er meget vigtigt at kunne dokumentere levevilkår og livssituation for mennesker med handicap.

Men når undersøgelserne læses og bruges, er det derfor nødvendigt at være bevidst om, hvilke operationelle definitioner der er brugt – og konsekvenserne af disse valg. Samtidig skal man være forsigtig med ukritisk at sammenligne undersøgelser, som bruger forskellige definitioner.

Selvom ovenstående er sat i relation til forskning, er der mange pointer at hente også i forhold til praksis. Den overordnede tankegang om at være bevidst om de definitioner af handicap, der benyttes, har ligeledes stor betydning for de forskellige praksisformer og de enkelte borgere. Fokus på refleksivitet i praksis bliver dermed lige så vigtigt som refleksivitet i forskning.

Antologien behandler derudover en række andre emner som skitseret i introen ovenfor. Som et helt andet eksempel kan nævnes artiklen ”De rette tekniske hjelpemidlene”, hvor hjælpemidler, heriblandt kørestole, beskrives ud fra et kulturelt snarere end et sundhedsmæssigt perspektiv. Med en fremhævelse af den måde hvorpå mennesker og ting indvirker på hinanden. Og en beskrivelse af, hvordan vi definerer os selv og bliver defineret i relation til de genstande, vi bruger.

Udgivelsen kommer således vidt omkring og giver et bredt indblik i de forskellige undersøgelser og aktiviteter, der aktuelt gør sig gældende i norsk forskning inden for handicapområdet. Og som samtidig afspejler tilsvarende debatter og problematikker i Danmark.

Yderligere læsning:
VfB artiklen ”Dansen om definitionerne” (PDF-fil, åbner i nyt vindue) - om Lars Grönviks forskning i relation på handicapområdet
VfB udgivelsen ” Handicap som krydsfelt” – om definitioner, kategoriseringer og begreber på handicapområdet, og hvad det betyder for praksis og for de enkelte mennesker
Den norske udgivelse: ”Funksjonshemning” – grundlæggende beskrivelser af ideer, modeller og debatter på handicapområdet"

Titel: Funksjonshemming – politikk, hverdagsliv og arbeidsliv
Redaktør: Jan Tøssebro
Udgiver: Universitetsforlaget
Omfang: 272 sider
ISBN: 9788215014395
Bestilling: www.universitetsforlaget.no
Pris: 299 n.kr.