Send email til VfB
Adgangforalle.dk - Software til oplæsning (Åbner i nyt vindue)
Printervenlig udgave (Åbner i nyt vindue)
Sitemap for vfb.dk
English Information
RSS feeds fra VfB
Videnscenter for Bevægelseshandicap
02_09top3.png
Du er her: Udgivelser » Bøger, temahæfter og rapporter
Indviklet udvikling – børn og unge med komplekse bevægehandicap

Indviklet udviklingBevægehandicap kan være mere eller mindre komplicerede. Det siger næsten sig selv. Det er straks sværere at afgøre, hvor grænsen mellem det enkle og komplekse skal trækkes. Hvad er det, der gør nogle bevægehandicap komplekse og vanskelige at håndtere?

Spørgsmålet er det tematiske udgangspunkt for bogens 12 kapitler, hvori VfB laver nedslag i konkrete problemfelter og løsningsmuligheder. Blandt temaerne er koordinering og samarbejde i komplekse sager, fædre til børn med handicap, muligheder for fleksibel støtte samt udfordringer ved inklusion i folkeskolens praksis. Der inddrages internationale erfaringer fra blandt andet Sverige, Norge, England og Australien.

Svarene søger bogen fortrinsvis i spændingsfeltet mellem individ og fællesskab. Det komplekse handicap skabes, fastholdes og udvikles i et samspil mellem den enkelte person og omgivelserne. Derfor taler vi ikke blot om børn og unge med to eller flere funktionsnedsættelser, eller særligt sjældne handicap. Bogen handler om, hvordan børn, unge og deres familie møder omgivelserne, og hvordan omgivelserne møder dem. Det er sjældent enkelt.

”Indviklet udvikling – børn og unge med komplekse bevægehandicap” indgår som sidste del af en trilogi med de to tidligere VfB udgivelser ”Handicap som krydsfelt” og ”Skjulte sider – mod en bredere handicapforståelse”.

 

Anmeldelser:

  • Handicapchef Tina Mørk, Aalborg Kommune: ”Jeg kan varmt anbefale at læse ”Indviklet udvikling”. Med udgangspunkt i børn og unge med komplekse bevægehandicap kommer vi på en let tilgængelig måde rundt i handicapområdets rørte vande. Der er i bogen gode bud på opmærksomhedspunkter, når støtten skal vælges, doseres og koordineres rigtigt. Bogens anden halvdel giver et varmt og menneskeklogt indblik i, hvordan det er at have et handicap og at være far til et barn med handicap – det burde nok råbes ud fra alle hustage, så alle bedre kan forstå, hvordan det er.”
  • Lektørudtalelse fra Dansk Biblioteks Center: ”Bogen er speciel ved sit høje faglige niveau og de tværfaglige indfaldsvinkler. En tværfaglig bog om et komplekst emne, der sætter fokus på væsentlige problemer i den koordinerede indsats over for børn og unge med komplekse bevægehandicap, og som giver fagfolk noget at arbejde videre med.”

 Forsmag på "Indviklet udvikling":

Indholdsfortegnelse

En stille revolution - udenlandske erfaringer med fædre til børn med handicap

 

PDF:

Bogen kan efter bestilling leveres som pdf-fil ved henvendelse til VfB

Udgivet: August 2009
Tekst og research: Morten Kurth
Redaktion: Morten Kurth, Bjarne Bjelke Jensen, Tine Fuglsang & Eggert Carstens (ansvarshavende)
Omfang: 172 sider
ISBN 978-87-90306-30-4
Pris: 1 stk. 100 kr., 2 stk. 160 kr. + moms og forsendelse

 

AF TEKNISKE ÅRSAGER FIGURERER SPECIALPRISEN FOR 2 STK. IKKE PÅ BESTILLINGSFORMULAREN. PÅ DEN TILSENDTE FAKTURA VIL SPECIALPRISEN FREMGÅ.

Bestil
Videnscenter for Bevægelseshandicap, MarselisborgCentret, Bygning 3, 2. sal, P.P. Ørumsgade 11, 8000 Århus C, Tlf: + 45 8949 1270