På VfB-konferencen 2010 sættes diagnosticering og afgræsninger på dagsordenen. Man ser i disse år en betydelig stigning i antallet af mennesker, der får en diagnose, samtidig med at der handicappolitisk kæmpes for udbredelsen af det sociale og relationelle handicapbegreb via handicapråd, handicappolitikker og FN’s handicapkonvention.

Handicapområdet står overfor markante udfordringer: stigende udgifter, dalende arbejdsstyrke, øgede servicekrav fra borgerne samt pressede budgetter. Der efterlyses viden, som kan afklare, udrede, sætte grænser og skabe grobund for fremadrettede prioriteringer. På KL’s handicap- og psykiatrikonference i 2009 blev det nævnt, at hvis ”det ikke kan forklares, kan det ikke finansieres”. Men hvad udgør en gyldig forklaring? Er en forklaring det samme som en individuel diagnose eller mere end som så? Hvordan kan fænomenet diagnoser nuanceres i mødet mellem viden og praksis - og hvordan vil man som fagperson fremover anskue sit felt og de mennesker, man arbejder med?

Hvilke perspektiver bliver afgørende for praksis, når ”handicap” og ”specialområdet” skal defineres de kommende år? Hvordan kan området udvikles, så forholdet mellem personer med handicap og samfundet bliver mindre barrierefyldt? Hvordan sikres, at mainstreamingen af handicapområdet fortsætter og i stigende udstrækning indskriver sig i samfundsdebatten – som det blandt andet lægges for dagen i FN-konventionen? Handicap knytter i andre lande an til kritisk psykologi, nye debatter om normalitet, filosofi, antropologi, borgeraktivisme og tværfaglige forståelser. Skal vi samme vej i Danmark? Hvordan kan praksisfelterne lade sig inspirere?

Konferencen henvender sig til et bredt felt: tilbud til personer med handicap, sagsbehandlere, socialrådgivere, (special)pædagoger, jobcentre, handicaporganisationer, PPR, kommunale og regionale ledere, rådgivere og vejledere, university colleges, rehabiliteringsområdet samt mennesker med handicap og pårørende.

Program (PDF fil, åbner i nyt vindue)  Oplægsholdere (PDF fil, åbner i nyt vindue) Vingstedcentret er beliggende ved Vejle

PROGRAM:

09.30  Ankomst og registrering, kaffe og rundstykker

10.00  Velkomst

Ved faglig konsulent Morten Kurth, Videnscenter for Bevægelseshandicap

10.10  Nye perspektiver på handicapområdet
Ved Jan-Kåre Breivik, socialantropolog og dr. polit. ved Rokkan forskningscentret, Bergen Universitet

10.50  Pause

11.05  Den helhjernede indsats
Ved Kjeld Fredens, læge, forfatter, innovator og tidligere udviklingschef ved Vejlefjord Neurocenter

11.45  Understanding the odd, different and disruptive: towards a productive psychology - forståelser af det mærkværdige, anderledes og forstyrrende: mod en produktiv psykologi
Ved Dan Goodley, professor i psykologi, Manchester Metropolitan University

12.25  Frokost

13.25  Workshops – nye vidensperspektiver

1. Stereotyper og nye fortællinger
Ved Sarah Glerup, stud.mag i medievidenskab, Københavns Universitet, ejer af bloggen Handifikation.dk og medlem af Muskelsvindfondens repræsentantskab
2. Refleksion i praksis
Ved Jacob Birkler, filosof og ph.d., University College Syddanmark og medlem af Det Etiske Råd
3. Rettigheder eller gode viljer
Ved Maria Ventegodt Liisberg, ph.d.-stipendiat, Maastricht Universitet
4. Diagnoser og kassetænkning
Ved Tine Basse Fisker, ph.d., Danmarks Pædagogiske Universitetsskole

14.25  Pause

14.40  Børn og unges uanede udviklingsmuligheder
Ved Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, PsykCentrum

15.20  Den plastiske hjerne som mulighedsorgan
Ved Steen Nepper Larsen, lektor, Forskningscenter GNOSIS, Aarhus Universitet

16.00  Afslutning

Oplægsholdere:

Plenum:

Nye perspektiver på handicapområdet
Ved Jan-Kåre Breivik, socialantropolog og dr. polit. ved Rokkan forskningscentret, Bergen Universitet
Mennesker med handicap er blot en af de minoriteter, Jan-Kåre Breivik har beskæftiget sig med i sin forskning. Han er ligeledes interesseret i etnicitets- og kønsforskning samt identitet og globalisering. Disse tværfaglige interesser har været med til at øve indflydelse på de nye perspektiver, som Breivik ser i forståelsen af handicap. Breivik var i 2009 gæsteredaktør på et særnummer af Scandinavian Journal of Disability Research om ”New perspectives in Disability Research”, og i 2006 redigerede han bogen ”Normalitet” (norsk udgivelse) sammen med Thomas Hylland-Eriksen. På konferencen vil han åbne dagen med at tale om de nye perspektiver, som også praksisområderne kommer til at forholde sig til, når ”handicap” som begreb og kategori får betydning og gives mening. Hvordan bliver begrebet handicap benyttet fra forskning over velfærdspraksis til identitetsskabelse? Oplægget vil blive krydret med input fra den norske konstruktion af begrebet ”funktionshæmning”. Oplægget er på norsk.

Den helhjernede indsats

Ved Kjeld Fredens, læge, forfatter, innovator og tidligere udviklingschef ved Vejlefjord Neurocenter
Hvilken indflydelse har diagnosticering for rehabilitering og adgangen til samme? Virkeligheden er sjælden så afgrænset og ordnet, som diagnoser og kategoriseringssystemer lægger op til. Men hvis diagnoser og ”putten i kasser” skal fylde mindre på handicapområdet, hvad gør vi så? Hvordan skal fagpersoner agere, hvis der skal blødes op på diagnosestyringen? Hvordan skal de faglige felter fortsat præges af kreativ læring og tværgående innovation? Hvilket syn på handicap formes via neuropædagogikken, og hvordan er sammenhængen med det sociale perspektiv? Er et neuropædagogisk og kognitivt fokus med til at styrke eller hæmme inklusion? Kjeld Fredens vil vise, hvordan man som fagperson med fordel kan have en bio-psyko-social tilnærmelse til rehabilitering og begynde med den konkrete situation, individets tilpasning og handling.

Understanding the odd, different and disruptive: towards a productive psychology

 - forståelser af det mærkværdige, anderledes og forstyrrende: mod en produktiv psykologi

Ved Dan Goodley, professor i psykologi ved Manchester Metropolitan University
Psykologien har benyttet sig af det mærkværdige, det anderledes og det forstyrrende for at nå den position som populært fagområde, den har i dag. Det mærkværdige (”odd”) bliver ofte sidestillet med det patologiske i psykologi, og faget har gennem mange år tjent samfundets behov for at forstå, behandle og i nogle tilfælde udslette disse ”dårligdomme”. Psykologer har også været med til at skabe den aktuelle selvhjælpskultur, hvor mennesker bruger mere og mere tid på at styre og ”manage” deres egne afvigelser eller forstyrrelser. Hvilke alternativer kan tilbydes? Hvordan kan vi fremme forståelser, der inkluderer og velkommer det forstyrrende? På hvilken måde kan ”mærkværdige mennesker” være med til at ændre vores opfattelser af mangfoldighed i hverdagen? Hvordan kan forskelligheder blive set på positive måder? Oplægget vil se på disse spørgsmål via referencer til narrativer, teori, handlinger og ideer, og der vil blive talt for udvikling af en produktiv psykologi. Oplægget er på engelsk.

Børns og unges uanede udviklingsmuligheder

Ved Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, PsykCentrum
Søren Hertz er forfatter af ”Børne- og ungdomspsykiatri – nye perspektiver og uanede muligheder". Han er optaget af, at begreberne psykisk sygdom og handicap ikke får øje på børns og unges invitationer til deres omgivelser. Problemer bliver i det moderne samfund forstået ind i meget individuelle forståelsesrammer. Det psykiatriske kan betragtes som det, der endnu ikke er blevet tilstrækkeligt forstået og/ eller taget vare på. Diagnoser har udelukkende karakter af udvalgte øjebliksbilleder, men bliver samtidig ofte voldsomt identitetsdannende. Hvad betyder det eksempelvis, når forældre, pædagoger og lærere ubesværet taler ind i et diagnostisk sprogunivers? Hertz har benyttet ordet ”bekymringskultur”. Hvilke reaktioner, forventninger og forhandlinger tilføjer diagnoser bestræbelserne for at skabe bedre livskvalitet eller få ændringspotentialerne i spil? Søren Hertz peger på behovet for brobygning mellem de specielle og almindelige pædagogiske miljøer, så vi undgår vedvarende fastlåsning i ”det specielle”. Han er aktuel med en artikel i bogen ”Det diagnosticerede liv”, en efterspurgt oplægsholder og har blandt andet været hovedperson i ”Den sociale udfordring” på P1.

Den plastiske hjerne som mulighedsorgan

Ved Steen Nepper Larsen, lektor på forskningscenter GNOSIS, Aarhus Universitet (Foto: fotograf Lars Bahl)
Der hersker store forventninger til neurovidenskabens indsigt i, at den plastiske og livslangt foranderlige hjerne tager form af, hvad vi gør, og hvad der sker med os. Hjernen er ikke en fikseret struktur eller en skæbne, men et relationelt og formbart organ. Samtiden synes at have fået smag for ’neuroplasticitet’. Steen Nepper Larsen ser nærmere på, hvordan praksisfelter påvirkes af tidens hjernefokusering. Hvilket menneskesyn og hvilke tilknyttede begrebsformer bliver dominerende? Hvilken betydning har det for vores billeder af normalitet og afvigelse? Kan udviklingen være med til at ændre vores syn på fænomenet ”handicap”, og i så fald hvordan? Steen Nepper Larsen mener, at vidensfelter strides og mødes på nye måder; humanvidenskaberne biologiseres, og neurovidenskaben sociologiseres. Praksis i Danmark skal være vidensbaseret – mens vidensformerne selv strides og ændres. Steen Nepper Larsen beretter om betydningen heraf, samt om det syn på praksis og mennesker, forskellige vidensformer kan medføre. Hvilke briller ser man virkeligheden gennem? Yderligere materiale af Steen Nepper Larsen og information om forskningscenter GNOSIS (Aarhus Universitets pædagogisk-filosofiske forskningsinitiativ til studiet af sind og tænkning): http://www.gnosis.au.dk/forskning/vedhaeftninger. I juli-nummeret af Dansk Sociologi, nr. 2/2010 findes desuden en artikel af Steen Nepper Larsen med titlen: "Den plastiske hjerne som mulighedsorgan - en analyse af samtidens smag for 'neuroplasticitet'". 

Workshops - nye vidensperspektiver:

1. Stereotyper og nye fortællinger

Ved Sarah Glerup, stud.mag. i medievidenskab, Københavns Universitet, ejer af bloggen Handifikation.dk og medlem af Muskelsvindfondens repræsentantskab
Sarah Glerup har gennem flere år beskæftiget sig med repræsentationen af mennesker med handicap og andre minoriteter i mediebillederne, det være sig som fiktion eller dokumentar. Som studerende på medievidenskab har hun en analytisk tilgang til den måde, særlige grupper ses på i den almene befolkning. En væsentlig pointe er, at repræsentationerne og deres hang til stereotyper betyder rigtig meget for den måde, vores kultur og samfund ”opfatter” handicap på. Det får betydning for socialpolitik i bred forstand, herunder synliggørelse, rummelighed og mainstreaming, hvis ”handicap” altid præsenteres som et individuelt medicinsk og tragisk problem hos nogle ”særlige” mennesker. Emnet har været et næsten komplet overset problemfelt i Danmark, men er af stigende betydning i andre lande, ikke mindst fordi FN-konventionen nu i artikel 8 taler om almen bevidstgørelse i samfundet i forhold til handicap. Sarah Glerup fortæller blandt andet om, hvordan man kan gøre sig disse fremstillinger af handicap bevidst og arbejde konstruktivt med dem.

2. Refleksion i praksis 

Ved Jacob Birkler, filosof og ph.d., University College Syddanmark og medlem af Det Etiske Råd
I stadigt stigende grad møder fagpersoner krav om at arbejde vidensbaseret. Viden skal italesættes, tydeliggøres, sorteres og dokumenteres, hvilket stiller skærpede krav til fagpersonernes kompetencer. Samtidig skal de navigere i et felt, hvor utallige vidensformer kæmper om at indholdsbestemme problemfelter og løsningsmuligheder. Hvordan skal professionelle fagpersoner navigere i dette massive vidensflow? Hvordan bliver man en god ”vidensforbrugende” fagperson? Videnssamfundet har uden tvivl gjort sit indtog på handicapområdet og kræver, at fagpersoner kan søge og sortere i den viden, som praksisfeltet stilles til rådighed. Og ikke bare det. Hvis fagpersonerne ikke kun skal være passive tilskuere, men retningsgivende aktører i udviklingen af handicapområdet, så er der behov for at skabe og dokumentere sin viden. Det fordrer nye kompetencer – men hvilke? Hvordan tilvejebringer vi – ikke bare en vidensbaseret – men en vidensreflekteret praksis? På baggrund af sit arbejde som underviser, forsker og forfatter indbyder Jacob Birkler til debat om viden og uvidenhed i praksis.
 

3 . Rettigheder eller gode viljer

Ved Maria Ventegodt Liisberg, ph.d.-stipendiat, Maastricht Universitet

Juraen, særligt i form af handicapkonventionen, har spillet en fremtrædende rolle i de seneste års debat. ”Fra de gode viljer til rettigheder” er blevet handicaporganisationernes parole, og der indvarsles en ny epoke for handicapområdet i Danmark. Men har danske borgere med handicap ikke disse rettigheder i forvejen? Så konventionen byder vel egentlig ikke på noget nyt – eller hvad? Spørgsmålet er derfor, hvilken rolle handicap- konventionen kommer til at spille fremover? Kommer konventionen i det hele taget til at gøre en forskel i praksis – og i givet fald hvordan? Skal vi forvente en tsunami af retssager mod staten, kommuner, virksomheder og enkeltpersoner? Og hvor har konventionen sine svage punkter? Der er mange forventninger knyttet til konventionen, men hvad er ulemperne ved at spille handicapområdet over på den juridiske boldbane? Kritiske røster i lande, som allerede har en antidiskriminationslovgivning på handicapområdet, påpeger, at denne ikke har haft den helt store handicappolitiske gevinst. I Danmark har vi også haft enkelte opsigtsvækkende retssager, hvor den juridiske handicapforståelse har vakt debat. Maria Ventegodt Liisberg lægger op til diskussion om handicap i et juridisk perspektiv.

4. Diagnoser og kassetænkning

Ved Tine Basse Fisker, ph.d., Danmarks Pædagogiske Universitetsskole
Tidens dilemmaer i specialsystemerne kan betragtes som en udløber af den diagnosticering af børn, der er tiltaget voldsomt de seneste 10-15 år. Antallet af elever i specialundervisning steg 40 pct. mellem 2001 og 2007. Hvilke problemer giver diagnoserne for vores børn og vores samfund? Er diagnoser den eneste mulige vej for at yde kompensation og støtte? Og hvad betyder organiseringen af denne støtte? Tine Basse Fisker vil komme nærmere ind på, hvordan ”kasserne” i det offentlige støtteapparat har stor betydning for nutiden og fremtiden for børn, der ikke passer ind i ”normalsystemet”. Det er altså ikke nødvendigvis børnenes diagnosers kompleksitet, der skaber problemer og dilemmaer, men lige så meget indretningen af de systemer, de vokser op i. Hvordan kommer vi videre, og hvilke nye perspektiver kan man forestille sig? Kan vi udvikle og måske nuancere sondringen mellem det almene og det specielle? Tine Basse Fisker vil fortælle om, at det måske er (penge)kassetænkningens måde at fungere på, i mindst lige så høj grad som børnenes, der skal tages op til revision i en udvikling af faglighed og inklusion.

Program (PDF fil, åbner i nyt vindue) Oplægsholdere (PDF fil, åbner i nyt vindue) Vingstedcentret er beliggende ved Vejle